Education & Pedagogy
Pædagogmedhjælpere til Ringertoftens vuggestue og børnehave
Opportunity summary
Vil du være med til at skabe trygge relationer og en meningsfuld hverdag for både vuggestue- og børnehavebørn? Brænder du for nærvær, fællesskab og pædagogisk udvikling i et moderne hus med høje ambitioner? Så er det måske dig, vi søger til Ringertoften. Om stillingen I Ringertoften er relationen til børnene vores vigtigste opgave. Som pædagogmedhjælper bliver du en central del af børnenes hverdag og indgår i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af stuerne. Vi arbejder i mindre teams og organiserer dagen i små grupper, så der er tid og ro til nærvær, leg og læring. Hverdagen tager afsæt i børnenes behov og udvikling, og vi har fokus på at skabe trygge og overskuelige rammer for både vuggestue- og børnehavebørn. Vores hus rummer fire værksteder – vand, krea, bage samt natur og science – som understøtter det pædagogiske arbejde og giver børnene tydelighed og genkendelighed i hverdagen. Vores pædagogiske tilgang Vi arbejder struktureret og organiseret med vores pædagogiske praksis. Det kommer bl.a. til udtryk i vores ugeplaner og i arbejdet med SMTTE og TOPI, så børnene mødes af aktiviteter, der understøtter deres trivsel, udvikling og læring. Når vi fx arbejder med temaer som følelser og sanser, planlægger vi konkrete aktiviteter med sanselige materialer, visuelle elementer og fokusord, så alle børn kan deltage på deres egne præmisser1 …
This is a shortened extract from the public vacancy. Follow the original posting for the complete and authoritative description.